De nordiske heste idag PDF Print E-mail

 

Historien om de nordiske koldblod, er historien om en alsidig hest. En hest der har formået at tilpasse sig forskellige perioders behov og krav. Den har været brugt til det meste. Oftest havde man kun én hest på gården, og den skulle klare alle hverdagens opgaver.

Derfor har det ikke været ønskeligt med alt for stor specialisering af racerne. Igennem tiderne har behovene ændret sig. I nogle perioder har en letbenet og hurtig hest været eftertragtet, i andre perioder har en tungere type med større trækkrakt været efterspurgt. Nogle har sat pris på en lille hårdfør og nøjsom hest, andre har værdsat en større og mere stadselig hest. Det nordiske koldblod har klaret sig igennem alle disse perioder, med deres forskellige krav og idealer.

Det nordiske koldblod har, set i et historisk perspektiv, altid været en alround hest. Det er først inden for  de sidste 50-100 år, at de har været udsat for en decideret specialisering. Nemlig da de nordiske landhesteracer deltes i særskilte stambøger, efter hvilke brugstyper der blev efterstræbt, altså de hurtige og lettere travere og de stærke og tungere brugsheste. Men alsidigheden har hestene altid bevaret og de bruges i stigende grad i discipliner der ligger udenfor de af avlsforeningerne bestemte brugsområder.

Siden det i 70érne blev mere udbredt at have hest og ridning som hobby og sportsgren, har det nordiske koldblod igen udfoldet sin alsidighed. Faktum er at brugshestene ikke længere er begrænset til arbejdet i mark og skov. De fungerer i dag som turheste, deltager i kørekonkurrencer og trænes i dressur og western. Traverne udmærker sig i springning eller omskoles efter akademiske principper, når de lægger travskoene på hylden. Det er hårdføre, smukke, charmerende, intelligente og følsomme heste. Mærkeligt nok er de ikke så udbredte uden for deres respektive hjemlande.

Den nordsvenske brugshest

I dag er der registreret ca. 2000 hopper og omkring 90 hingste i stambogen for den nordsvenske brugshest.

Der fødes ca 400 føl om året. Registrering, stambogsføring og udstedelse af hestepas varetages af Föreningen Nordsvenska Hästen.

 

Lukas © Matilda Hedlin

Den nordsvenske brugshest er i dag en mellemstor koldblodshest. Gennemsnitshøjden for stambogsførte hopper er 153 cm i stang, og for hingstene er gennemsnittet 157 cm, men der er betydelig variation i størrelsen.

Hovedet er middelstort med en lige eller let indadsvungen profil og brede muskuløse kæber, hvilket giver et kileformet udseende. Ørene er korte og øjnene venlige. Halsen er middellang, muskuløs og ofte bredt ansat. Ryggen er lang og muskuløs, ofte lav uden at være svajrygget. Krydset skal være langt og bredt. Lårmuskulaturen skal være dyb. Skulderen er velansat, lang med en for trækheste hensigsmæssig hældning og bringen oftest bred. Benene er veldimensionerede, med brede ledgange og stærke sener. Konstitutionen er god. Bevægelserne er energiske og taktfaste.

 

Kavaljer

Kavaljer © Lisa Johansson

 

De tilladte farver for den nordsvenske brugshest er; sort, sortbrun, rød, gulbrun, gulsortbrun, gulsort, isabel og blakke varianter af disse. Også afbleget skimmel er tilladt, hvis det kan bevises at farven er nedarvet fra de norske "blåheste".

Den nordsvenske brugshest finder konstant nye anvendelsesområder. Det er en god allround hest der egner sig til al slags kørsel. Som ridehest hævder den sig også godt i de fleste discipliner. I spring, dressur og western kan de være med i klasser op til middelsvær. De har et godt "terrænsind" og er en ypperlig turhest. De er stærke og har et godt temperament, så de klarer nemt både tunge ryttere og nybegyndere.

 

Isvind

Isvind © Hannah Andersson

 

Föreningen Nordsvenska Hästen er den nordsvenske brugshests rigsavlsforening. Foreningen arbejder for udviklingen af den nordsvenske brugshest og bevarelsen af racens gode egenskaber såsom energi, smidighed og holdbarhed. Foreningen arrangerer udstillinger og arbejder for racens udbredelse gennem oplysning og uddannelse til fremme af avlen og en alsidig brug af hesten. Foreningens underdistrikter arrangerer årlige "Hästdagar", hvor områdets heste vises frem og der konkurreres i brugskørsel og brugsridning.

Föreningen Nordsvenska Hästen har 24 svenske og 2 danske underdistrikter og udgiver medlemsbladet "Nordsvensken" to gange årligt, samt den årlige stambog.

 

Pärltind © Angela Ek Bruno © Amanda Özek Björkgårdens Charmör © Catharina Andersson Herkules © Mikaela Lundgren Kavaljer © Britt-Marie Andersson Lea © Minou Green Mirox © Malin Aronson Oden © Jessica Jacobsson Randibron © Julia Svalberg Safir © Camilla Hellsten Thrim og odin © Team H Viking © Jenny Weberg

 

Dølehesten

I dag er der ca 3500 registrede døleheste og der fødes ca 200-250 føl om året. Der er ca 60 avlsgodkendte hingste. Registrering, stambogsføring og udstedelse af hestepas varetages af Norsk Hestesenter.

 

Øijo

Øijo © KjerstiR

Dølehestens mankehøjde ligger sædvanligvis mellem 148 og 155 cm i stang. Den skal være godt muskelsat over ryg- og lændeparti. Krydset skal være langt, bredt og muskuløst. Hovedet skal være velformet, ikke for stort eller for lille, med en bred pande. Arbejdshesten skal være lavrektangulær, dvs længere end den er høj. Dølehestens man og hale skal være lang og kraftig og den skal have rigeligt med hovskæg. Halsen må ikke være for kort og overgangen mellem hals og bryst skal være velmarkeret. Brystet skal være bredt og dybt. En højtstillet hest kan godt have en god brystdybde. Skulderen skal have god muskelfylde og manken skal være velmarkeret. Lårene skal være dybe og brede, underarmene muskuløse og fremknæet bredt. Haserne skal være brede set både forfra og fra siden, de skal være lange, markerede og tørre. Piberne skal være forholdsvis korte og brede, koderne middellange. Arbejdshesten er stærkt bygget hest. Veldimensioneret med gode ben og har energiske, rene og taktfaste bevægelser i alle tre gangarter.

 

Skrimsblessen ©

 

Godkendte farver for dølehesten er; sort, brun, rød, blå (skimmel), borket (buckskin) og gul. Aftegn som blis og stjerne er almindelige, men aftegn der går hen over øjnene og store aftegn på benene er ikke ønskeligt.

Avlen sigter mod at frembringe en kombineret arbejds- og fritidshest med et godt gemyt. Typerne varierer i størrelse og giver mulighed for forskellig brug, som fx. ridning, kørsel, turridning og arbejde i skoven.

Dølehesten er godmodig, arbejdsvillig, nøjsom og ikke mindst smuk.

Landslaget for Dølehest er den ansvarlige avlsorganisation for racen. Organisationens opgave er, i samarbejde med avlsledelsen fra Norsk Hestesenter, at arbejde for den bedst mulige udvikling af dølehesten med henblik på beholde racens særpræg, brugsegenskaber og gode temperament. At fremme aktiv brug af dølehesten inden for hestens naturlige brugsområder. At sørge for at der afholdes nationale og lokale udstillinger og sikre samt videreudvikle den nødvendige kvalitet og kundskab inden for de forskellige aktivitetsområder.

 

Heirums Blåtind

Heirums Blåtind © Thor Juveth

 

Der arrangeres årligt NM for dølehest. Det sker på Norsk Hestesenter ved Starum. Her afholdes junior og senior klasser i dressur, præcisionskørsel, spring, brugskørsel og brugsridning.

En anden stor årlig begivenhed er det årlige "hesteslip" i Sikkisdalen. Det foregår omkring St. Hans og er en attraktion og oplevelse for mange mennesker. Her slippes tre udvalgte hingste ud på sæter med hver deres hoppefølge.

Landslaget for Dølehest har 19 lokale underdistrikter i norge og udgiver medlemsbladet "Dølehesten" tre gange årligt. Stambogen udgives på tryk hver tredje år af Norsk Hestesenter.

 

Blåffen © Marte Olsen Brennebruna © Anette Y Nilsen Vårdølen og Snertegutt © Anette Bergheim Loke © Ann-Louise Ryrvik Midtgards Brona © Christine Sandom Nerhus Traust © Trude Bakken Nordby Bonus © Berit Morstad Nordgaards Prinsen © Elisabeth Bugge Olsen Stjernesnip © Hanne Sælid Tylldin © Marlene Egseth Vigdella © Anette Y Nilsen Vollaug Selma © Annlaug Lilleeng

 

Koldblodstraveren

I dag er der registreret ca 13.000 koldblodtravere i Norge og 8000 i Sverige. Samlet er set er der 157 avlsgodkendte hingste. Hvert år fødes ca 900 føl i Norge og 430 føl i Sverige. Registrering, stambogsføring og udstedelse af hestepas varetages af Det Norske Travselskab og Svensk Travsport.

 

Troll Kevin

Troll Kevin © Olov Brunlöf

 

Den gennemsnitlige højde på en avlsgodkendt hingst er 154 cm i stang. Der er en vis variantion i højden, men alle individer bør være mindst 148 cm i stang. Set fra siden karakteriseres kroppen af at den er "langlinjet" dvs. en liggende skulder, lang manke, relativt kort ryg og et langt kryds. Kroppen har en masse og dybde der gør at hesten ikke opfattes som "ædel", men heller ikke så massiv at den virker "tung". Koldblodstraveren er ikke lavstammet og dens ben virker ikke korte i forhold til kroppens længde og dybde. Hovedet er kort, bredt og udtryksfuldt og halsen er bredt ansat. Brystet er ikke bredt. Benene er korrekte og dimensionerede i forhold til kroppen, med tørre led, korte forpiber, ret has og ikke for korte koder. Hovene er symmetriske og ikke "platte". Rigeligt med man, hale, pandelok og hovskæg er racetypisk og kønskarakteren er fremtrædende. Bevægelserne i skridt og trav er taktfaste, energiske og jordvindende.

 

Bork Rigel

Bork Rigel © Anneli Ek

 

Brun i alle nuancer er den almindeligst forekommende farve, men også sort og fuks er udbredt. Alle farver og typer aftegn er tilladte.

Koldblodtraveren kendetegnes af samarbejdsvilje. Energien og fremdriften i dens bevægelser er udtryk for racens livlige temperament.

Der findes både en norsk og svensk forening for koldblodstravere. Travklubben Sleipner er svensk og Veikle Balder er norsk. De har begge til formål at arbejde for udviklingen af koldblodstraveren og dens fremtid. At fremme avlsarbejdet mod en alsidig og anvendelig hest til gavn for alle. At varetage racens konkurrencemuligheder. At sprede viden om koldblodstraveren og samle folk med interesse for racen, samt gennem uddannelses- og ungdomsaktiviteter skabe interesse og ressourcer med henblik på bevarelsen af den kulturyttring koldblodstraveren er.

 

Remelden

Remelden © Hans-Erik Uhlin

 

Sleipner arrangerer unghesteudstillinger, Sleipner Cup og udgiver den årlige hingstekatalog for både Sverige og Norge. Veikle Balder afholder en årlig unghesteudstilling "Landsfinale for 2-årige koldblodstravere". Hele året rundt arrangeres der særlige løb for koldblodstravere på travbanerne i Norge og Sverige.

Sleipner har 14 lokalafdelinger og udgiver medlemsbladet "Kallblodstraveren" fem gange årligt.

Hvert år arrangerer Suomen Hippos, STC og DNT en "Nordisk Elitkamp", som er en serie bestående af seks løb, to i Finland, to i Norge og to i Sverige. I Nordisk Elitkamp deltager årets bedste koldblodstravere fra Norge, Sverige og Finland. Vinderen er den der har klaret sig bedst i alle seks løb samlet set.

Mange koldblodstravere fungerer også som "gårdhest" sideløbende med eller efter deres karriere på travbanen.

Det er en alsidig og billedskøn hest foran slæden eller til en ridetur i skoven. Med den rette viden og en god portion tålmodighed og forståelse kan den omskoles til at blive en god ridehest.

 

Bork Olle © Michelle Alexius Dala Knut Snärt Ella © Johanna Åkerlund Horgen Lasso © Sofie Kolvik Lundheims Maja © Ellen Glasell Nordeld © Isabell Sandström Rasken © Amanda Sunko Ruvisson © Annica Almqvist Stumme Ninsen © Geir Geitle Torgar © Monica Stubseid Troll Lukas © Christine Aandstad Vibergs Borken og Jimmie Bergkvist © Jimmie Bergkvist

 

 

 

Den finske hest

Der findes i dag ca. 20.000 finske heste. Omkring 3500 af dem bruges til ridning, 6000 til travsport, 500 som arbejdshest og ca. 2000 bruges indenfor turistridning, terapivirksomhed, hobby og rideskole. 2500 går som avlsheste og der er ca. 5000 ungheste. Småhestene udgør en bestand på ca. 400. Der er ca. 500 avlsgodkendte hingste i alt, men på et år er det kun omkring 220 af dem bruges i avlen. Der fødes ca. 1400 finhesteføl om året i alt.

Suomen Hippos står for registrering og stambogsføring af den finske hest. Tidligere blev der udgivet stambøger i trykt form, men siden 2001 er stambogsmaterialet kun blevet udgivet på nettet. Det er også Suomen Hippos der udsteder hestepas for de finske heste.

 

Castellon Pietari © Sarianna Junnila

 

Den finske hest er en alsidig universalhest. Den er middelstor, solid og har en god rejsning. Hovedet er tørt og lige, halsen er ret og kraftig, og kroppen er lang, rund og velproportioneret. Benene er tørre og kraftige, og hovene er velformede. Af natur er den finske hest samarbejdsvillig, ærlig og ydmyg. Den forsøger altid at gøre sit bedste.

Den ser pålidelig ud og har en klar kønskarakter. Hovedet er ikke konvekst eller aflangt og ørene ikke lange, spidse eller tætsidende. Den har ikke svanehals eller et fladt kryds med højtansat hale. Hestens type skal egne sig til den brugssektion den registreres under i stambogen.

 

Arbejdshesten (T) er bastant med en lang og dyb krop, og den er ofte groft bygget. Dens bevægelser skal være rene og funktionsevnen god. For at godkendes som arbejdshest skal hesten klare en trækprøve hvor både dens trækkraft og trækstil bedømmes.

 

Vikun Tehelo © Johanna Rautio

 

Traveren (J) er ganske letbygget, men alligevel muskuløs. Den har en lang krop og lange ben. For at blive optaget i sektionen for travere skal hesten have præsteret godt på travbanen og/eller opfylde avlsindekskravene.

 

Hipan Nestori © Terhi Piispa

 

Ridehesten (R) har en god rejsning og en lang hals. Kroppen er ikke så lang. Den har et lille hoved, en liggende skulder og en markeret manke. For at blive optaget i stambogen for rideheste skal den klare en dessurprøve eller have placeret sig i en LB i ridning eller kørsel på nationalt niveau. Desuden skal dens ridelighed og springkapasitet bedømmes og godkendes og dens gangarter skal være rene.

 

Voiveikko © Sini Tuhkunen

 

Småheste (P) må højst være 148 cm i stang. De skal opnå mindst 10 points i rideligheds- eller kørbarhedsprøven.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på hestens proportioner, temperament, lydighed og samarbejdsvilje.

Stambogsføringen i de fire sektioner har til formål at styre avlen og opdrættet mod racerigtige og præstationsdygtige brugsheste, der er lette at håndtere, udholdende og raske.

Ca. 90% af alle finske heste er fuks i forskellige variationer, ca. 5% brune og 2 % sorte. Endelig findes der skimler, palominoer og brogede heste i populationen, men det er sjældent. Der skulle efter sigende også eksistere finske heste med sølvgen.

 

Den finske hest har fire organisationer der arbejder for øget kendskab til - og anvendelse af racen. "Suomenratsut ry" arbejder for at fremme anvendelsen og skolingen af den finske hest i ridningen. Foreningen har 1600 medlemmer og udgiver medlemsbladet "SuoRalla" fire gange om året. "Finhestforbundet" ønsker at øge værdsættelsen af den finske hest og dens mange anvendelsesmuligheder, samt bevarelsen af dens avelslinjer. Foreningen har 270 medlemmer og udgiver medlemsbladet "Suomenhevonen" som udkommer fire gange om året. "Suomen Työhevosseura ry" fokuserer på avl, opdræt og anvendelsen af den finske arbejdshest. Foreningen har 600 medlemmer og udgiver "Työhevosseura" der udkommer fire gange om året. Endelig er der "Finlands forbund for småheste" der arbejder for bevarelsen af den finske småhest og at øge dens publicitet. Foreningen har 30 medlemmer og har ikke noget medlemsblad. I Finland er der ikke en særlig forening for de finske travere.

 

Sumiainen © Satu Vento

 

I Finland afholdes konkurrencer i travløb, galopløb, terrænridning, dressur, springning og brugskørsel, specielt for de finske heste. Men den finske hest deltager også i åbne klasser. De bedste finske heste springer 130cm-baner og deres force er deres pålidelighed. De refuserer sjældent og kan ofte selv bedømme afsæt. Deres ærlighed gør at ansvaret for at bedømme hvornår opgaven bliver for stor, ligger hos rytteren.

Forædlingen af den finske ridehest har skabt en hest med tilpas god rejsning, smidighed og lethed fortil, til at kunne være med i de åbne dressurkonkurrencer. Størstedelen af de finske heste der deltager i åbne dressurkonkurrencer deltager i LA-klasserne på nationalt niveau.

Mange finske heste har jævne bevægelser og egner sig derfor godt til læreheste og terapi. De er også sikre på benene, udholdende og med et godt temperament og er derfor også populære som turheste.

 

B. Vilunki Castellon Pietari © Sini Tuhkunen Jaapeli Lastun Leka Ravisteli Rysky-Roope Samueli Sumiainen © Sini Tuhkunen Ukkosen Poika © Sini Tuhkunen Vahto Vihi-Totti Vuohimäen Havu

 

Eksteriørbeskrivelserne er taget fra de respektive raceforeningers hjemmesider, og oplysninger om antalet af heste og føl født pr år er indhentet fra de de organisationer og foreninger der står registrering og stambogsføring for de enkelte racer. Tallene er fra 2009.

 

 

Last Updated on Friday, 19 October 2012 18:05