Om nordisk-koldblod.dk PDF Print E-mail

 

På denne side kan du finde information om dølehesten, den nordsvenske brugshest, koldblodstraveren og den finske hest.

For nogle år siden havde jeg måske nok en nogenlunde idé om hvad en nordsvensk brugshest var, selvom jeg fejlagtigt kaldte det en "nordsvensk skovhest". Men jeg havde ikke kunne forklare nogen hvad en dølehest var og havde aldrig nogensinde hørt om en koldblodstraver.

Jeg havde på det tidspunkt holdt 10 års pause fra "hesteriet", men begyndte nu at se mig om efter en hest igen. Jeg bliver fascineret af de "barokke" hestetyper og føler mig tiltrukket af den klassiske dressurs principper. I min søgen på nettet falder jeg over Eva Jälmbrandt og hendes fantastisk smukke hingste i Nordsverige. Senere finder jeg forummet "Nordiska Ridhästar" og så er jeg ellers helt solgt. En "nordis" må jeg ha'.

Det ender med at jeg importerer en koldblodstraverhoppe på 7 år direkte fra de Jämtlandske travbaner og sammen begiver vi os ud på en interessant rejse i redressurens tegn. Vi har mange udfordringer, men med så smuk, klog, sød og sjov hest ved min side, nyder jeg hvert eneste øjeblik.

 

Johanne & Trollet 2010

 

Med denne side håber jeg at kunne sprede bedre kendskab til det nordiske koldblod og forhåbentlig inspirere andre til at kaste sig ud i deres eget nordis-eventyr. Jeg sidder med i bestyrelsen for den nystartede forening i Sverige, "Sällskapet Nordiskt Kallblod" (SNK), og er områderepræsentant for Danmark. Jeg håber på sigt at kunne samle en flok nordis-entusiaster i Danmark, så vi kan udveksle erfaringer og arbejde for udbredelsen af det nordiske koldblod gennem forskellige aktiviter.

Har du en dølehest, nordsvensk brugshest, koldblodstraver eller finsk hest, og har du lyst til at være med, så skriv til mig på:

This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Johanne Thomsen

Last Updated on Wednesday, 19 September 2012 20:15